Menu

Vejledning i valg af gravsten


Vejledning i valg af gravsten
At købe en gravsten er, for de fleste, kun noget man gør ganske få gange i livet. Derfor er man ofte ikke forberedt på, hvilke ting man skal tage stilling til under besøget hos Stenhuggeren.

vejledning

Størrelsen
Hvis man ikke har valgt en fælles plænegrav, hvor kirkegårdens servitutter bestemmer type og størrelse, skal man først overveje størrelsen af stenen. Hvis der er tale om en urnegrav, må stenen ikke være for stor, typisk ca. 50 x 40 cm. En enkelt kistegrav vil se harmonisk ud med en lidt større sten, f.eks. 60 x 50 cm, mens et dobbelt gravsted fordrer en sten med en bredde fra 80 cm., hvis proportionerne skal være pæne.

Overfladen
Den næste beslutning vil typisk være valg mellem overflade på stenen. En poleret sten eller en sten med et poleret spejl, giver en vejrfast og samtidig højtidelig baggrund for inskriptionen. Hvis stenen skal have et mere rustikt præg kan man vælge en jetbrændt overflade, der er ru men med samme holdbarhed som en poleret flade. En mellemting mellem disse overflader er en matsleben overflade, der er glat men uden højglans.

Mange moderne gravsten indeholder i øvrigt i dag ofte en blanding af de forskellige overflader, ligesom huggede felter og dekorationer som f.eks. stokhugget ornamentik kan indgå i selve stenen.

Huggede bogstaver eller bronze
Når stenen er valgt, skal det besluttes hvordan inskriptionen skal udføres. Første valg er mellem huggede bogstaver (fordybning i stenen) eller påmonterede bronzebogstaver.

Huggede bogstaver kan udføres i en hvilken som helst skrifttype der ønskes, også i egen håndskrift. Det er dog vigtigt, at man vælger en skrifttype, der er tidløs, da en gravsten som oftest skal henstå mange år. Huggede bogstaver ilægges ofte farve, i kontrast til stenens egen farve. Også på dette punkt kan en hvilken som helst farve vælges.
Et meget smukt valg i huggede bogstaver er guldindlæg, der udføres med 24 karat bladguld. Her skal man være opmærksom på, at disse bogstaver er mest egnede til opretstående sten. Hvis stenen endvidere står i et ”surt” miljø (skygge, nedfald fra træer m.v.) reduceres holdbarheden af guldet markant. Den kan blive ned til 2-3 år, hvorefter forgyldning er nødvendigt for at stenen genvinder sit oprindelige udseende.
Alternativet til huggede bogstaver er bronzebogstaver. Har stenen i forvejen en bronzedekoration er dette oplagt. Bronze har også den fine egenskab, at det ændrer sig over tiden, fra lys blank overflade til mørkebrun, sort og grønirret og dermed visuelt viser tidens gang på stenen.
Bronzebogstaver kan både forsølves og forgyldes. Dette er et alternativ til guld indlagt i huggede bogstaver fordi holdbarheden bliver markant bedre. Forgyldt bronze har en smuk og varm udstråling og passer til mange især mørke og røde stentyper.

Hvad skriver man på stenen?
Tilbage i 1980'erne og 1990'erne blev det ofte brugt, kun at skrive navn og dato på stenen. Dermed blev stenen neutral for andre end de pårørende, men den blev også mere ligegyldig for eftertiden.

Denne udvikling har heldigvis ændret sig og i dag vil de fleste mennesker gerne stå ved, hvad de har bedrevet i jordelivet. Det kan f.eks. gøres ved at skrive titel eller evt. en dekoration, der henviser til et erhverv. Har afdøde måske været lods kunne en dekoration være en kompasrose. Har man tilbragt en stor del af sit virke i Canada, kunne dekorationen være et ahornblad osv.
En angivelse af fødselssted og dødssted siger også noget om personens virke ligesom vi igen er begyndt af påføre navn på den by eller det samfund hvor man har levet hovedparten af sit liv.
Det er ligeledes blevet sædvanligt igen at påføre stenen en efterskrift og personlige symboler, som f.eks. en flyvernål eller en fiskestang.

Læs mere under Efterskrifter og Dekorationer...