Menu

Den Lokale Stenhugger i Roskilde

H.P. Hansen Glem & søn – alt i gravsten

Susanne Buch, er altid parat til at byde dig velkommen til en samtale og en uforpligtende vurdering af muligheder med pristilbud.

Telefon: 
46 35 03 50      Åbningstider:  
E-mail: [email protected]     man/ons/tors/fredag:  9.30 -16.30
Vi bor: Jernbanegade 66, 4000 Roskilde andre dage & lørdag:  efter aftale


Udstillingen er åben for besøg alle ugens dage, også lørdag og søndag, hvor man kan ringe for vejledning på tlf. 30858745.
Stenene er nummererede.

H.P. Hansen Glem & Søn ligger på hjørnet af Jernbanegade og Kornerups Vænge. Der er opstillet et vartegn i form af en stenstøtte, ca. 3 m.høj, fra Nordnorge. Klippebruddet hvor stenen kommer fra ligger i vildmarken tæt ved Kautokeino og Karasjok, Samernes hovedstad. Materialet er fuchsit og har en helt speciel grøn farve.

Vi producerer gravsten i samme materiale og både polerede og ru sten er repræsenteret på udstillingen

Det kræver en god rådgivning at vælge gravsten.

Det at vælge en gravsten kan være vanskeligt og en overvindelse ovenpå en følelsesmæssig trist situation. Vi har på udstillingen i Roskilde forsøgt at gøre valget så nemt og enkelt som muligt. Udstillingen af gravsten repræsenterer, plænesten, urnesten, enkelt og dobbelt gravstedssten. Det er de gravstens typer som oftest passer til de gravsteder som kirkegårdene har anlagt. Indenfor disse kategorier er der sten i alle prisklasser, både billige gravsten og dyre gravsten. Ru natursten er ofte foretrukket, måske fordi det passer til vores mentalitet og syn på kirkegården som et sted, en mindepark, hvor der hersker ro og en frodig natur. Enten velplejet med traditionelle gravsteder omkranset af buxbomhække eller et mere naturpræget sted hvor gravstederne i højere grad er indpasset som en helhed. Polerede gravsten er også hyppigt valgt ligesom der findes sten i mange andre forarbejdninger.

Prøvegravsteder giver inspiration.

På udstillingen her i Roskilde er der anlagt 3 gravsteder: et urnegravsted med en gravsten i størrelsen ca. 50 cm. x 40 cm., et enkelt gravsted med en gravsten i størrelsen ca. 70 cm. X 50 cm. og et dobbelt gravsted med en gravsten i størrelsen ca. 80 cm. X 60 cm. Det giver de pårørende en mulighed for at bedømme størrelsen af stenen som de måtte ønske til afdøde.
En skrifttavle på udstillingen viser de mest anvendte skrifttyper både som indhugget og som bronze. Yderligere skrifttyper kan ses på hjemmesiden under menuen :  gravsten, indhuggede skrifttyper.

Stenhuggerens faglige kunnen giver muligheder.

Vores faglærte stenhuggere kan desuden håndtegne og håndhugge en skrifttype som kunden måtte ønske eller lave afdødes egen håndskrift i stenen.

Vil du give stenen et personligt udtryk – Vi har dekorationen.

Tilbehør til gravstedet kommer måske på tale når gravstedet er anlagt. På udstillingen i Roskilde er også vist granitprodukter i form af fuglebad, trædesten, småsten i forskellige farver, en granitbænk eller en sidde sten. Disse produkter kan ofte fås i samme farve som den valgte gravsten og kan købes samtidig med stenen eller senere.

Vis på kort
Tilbage til oversigten